Nu er det vidst på tide at jeg får taget mig sammen og skriver en lille beretning her på siden om min tur til det Polske.
Turen derned var arrangeret med/gennem Jesper1973 her fra forummet. Jesper fungerede på turen som min guide. Vi havde det både sjovt og hyggeligt, så det var alt i alt helt godt.
Jagten begyndte d. 11/5 og der skulle jages med tre andre gutter jeg ikke havde mødt før, de vidste sig at være nogle ualmindeligt behagelige mennesker hvilket jo bare gjorde turen det bedre.
Efter at være ankommet i god behold, skulle vi ud på jagt, og for at gøre en lang historie kort skete der ikke meget den første aften og morgen. Bevares, vi så en udset buk første aften, men han løb som ind i helvede efter en lidt mindre buk, så det blev aldrig rigtig til noget. Desuden blev vi om morgnen snydt af en lidt ældre buk.
Det skulle ændre sig på den tredje tur ude. Vi sad i en hochsitz i en eng hen under aftenen og ventede, selvfølgelig skulle fire forskellige polakker lægge vejen forbi, og efter nogle eder på dansk kiggede jeg på Jesper og fortalte at her gad jeg sgu ikke sidde, der skete ikke mere. På vej ud af tårnet så vi en høj buk langt ud. Vi begav os ud på en pürsch. Da vi kom ind på lidt kortere afstand havde en mindre buk set os, han smuttede nu op og advarede den gamle. Beslutning blev taget og der skulle skydes. Afstand blev bedømt, og jeg skød. Der var tydeligt skudtegn, og jeg syntes også jeg så bukken smide sig.
Bukken lå forendt for en kugle i hjertet. Glæden og smilet bredte sig på skyttens læber

Morgnen efter var vi på plads igen, og vi så ret hurtigt en lidt ældre buk hvor den ene stang var knækket. Den stod ude i rapsen i et åbent felt, endte skulle vi pürsche frem til den eller skyde fra tårnet. Vi valgte at blive siddende, da den bevægede sig rundt i kanten af det åbne felt. Afstanden var som fra dagen før godt lang, dog ikke helt så lang og jeg mente jeg kunne ramme. Imidlertid fik jeg vredet skuddet af og bukken blev ramt oppe på halsen, den døde. Men jeg var ikke tilfreds med egen præstation. Vi lærer så længe vi lever, og nu var jeg klar over problemet. Klokken var kun lige efter solopgang og vi skulle videre

Vi tog over i et andet område hvor Jesper mente der gik en stor buk og to små. Vi spottede hurtigt de små, og kravlede op på nogle halmballer for at se bedre. Minsandten om ikke den store buk stod lige nede foran os på 70- 80 meter. Han stod helt stift og kiggede på os i flere minutter før han vendte siden til og flyttede sig, sakoen sang og han forendte 30 meter fra anskudsstedet for en perfekt lungekugle. En meget intens situation med en stor flot buk. Skuddet sad nu perfekt, SKØNT.
Om aftenen var vi ude igen, vi pürschede rundt noget tid og så på langt hold en flot buk. Han gik med tre råer, som alle tre stod på en skråning. Vi blev derfor relativt hurtigt spottede. En hurtig beslutning betød ud med bipoden og sigt. Afstanden var lang, rigtig lang, men jeg havde god føling og mente det kunne lade sig gøre, jeg var klar over min fejl fra om morgnen, og havde det gode skud senere den morgen i tankerne. ALLIGEVEL blev han ramt på halsen.

Men okay, han døde. En rigtig flot buk der havde udviklet anlæg for en trejde stang.
Forbi skuddet morgnen efter, ja det snakker vi ikke om
De lange afstande er 200+ meter. Egentlig følte jeg mig sikker nok, efter at have trænet på 200m hele foråret. Men man jo høste sine egne erfaringer, og finde sine egne begrænsninger. Det fandt jeg.
Alt i alt en rigtig spændende tur.
Billederne er i kronologisk rækkefølge

Alle fire bukke er skudt med 165 grains woodleigh, i en .308 Sako 85.